Domaines Vincent Ledy, Nuits-Saint-Georges- Bourgogne

Nu sad vi så der på færgen. Et sted der midt mellem Hundested og Grenå. Vi var i cafeteriaet. Der var larm fra elektroniske maskiner, der underholdt for en enkelt enkrone. Røde pølser i kar foran damerne i rødternet. Og smørrebrød i en størrelse som Jyllands Postens gastronomiske udsending Mogens Brandt for ganske nyligt vittigt havde splittet og samlet i tre stykker med et mere moderne udtryk. Lystfiskeren spiste lystigt, tør jeg godt sige, et stykke.. Jeg ville hellere have haft Mogens B´s udgave. Fri for Gniben og nord for Samsø gyngede det - Nordsøens lange rulle satte sig fast i min mave. Det var godt, jeg havde passet på mig selv.
Jeg har set ham før. Ved Kikhavn ude på tredje høfde til venstre. Han stod der, og fiskede med sin stang i hånden. Jeg skulle bade - sommerens sol var stadig i min krop - selv om det var starten af et efterår. Jeg svømmede ind under hans line og lod mig fange.. Og nu sad vi altså der - midt imellem lande - på vej til Thy efter østers, efter havørreder, efter fasaner og råvildt. Under dæk stod der en Volvo … romantiske Amazon fyldt med stænger, rifler og regntøj og gode bøger. Det var der, det slog mig, hvilken lighed jeg kunne finde på hans skallede hoved.. ham fra restauranten med de reducerende tjenere med store sorte butterflies. Den flygtige date – der hang fast efter Knud – manden, der intet viste om vin. Han havde inviteret mig til med til Thy. Nu vidste jeg, hvem han lignede.. Monsignore Vincent Ledy fra Bourgogne.. Det er i de små producenter, at de store oplevelser venter…

- Ellen