Launois Père & Fils, Quartz- Grand Cru Le Mesnil- NV

370,00 DKK - 407,00 DKK

På lager

Antal Pris
1 - 5 407,00 DKK
6+ 370,00 DKK
x

Der er galakser mellem det lille sortbejset sommerhus ved Vejby strand og så det store pompøse slot i Mesnil-sur-Oger- som dog aligevel er spundet til omdrejningspunkter for denne historie.

 

Der stod Launois på bordet i Vejbystrand da en svigermor introducerede sig selv og champagnens banebrydende betydning for onsdags stegt flæsk med persillesovs, agurkesalat og kartofler. Jeg havde selv haft en kasse med under armen- det var min opgave- at finde en Champagne der var frisk og livlig uden at blive alt for kæk. En blød mousse- noter af citron og vanilje. 100% Chardonnay og til at betale- Thats what you get..

 

Jeg tænkte tre til bordet og tre til sommerhuset. De karakteristiske buttet men langhalset flasker giver et godt greb i hånden, når man skænker…. så det blev mest ved tanken.. 5 til bordet – 1 til huset.

 

Tilsyneladende den danske nationalspise. Udskændet i mange år på grund af de danske landmænds trang til at producere hurtig fedt- i stedet for sundt kød. Det har heldigvis ændret sig. Det saltede stegeflæsk i centimeter tykke skiver.. Lagt på riste og krydret med flagesalt og sort peber- et par stykker laurbærblade i hjørnerne er som biodynamikerens brug af kohorn..  Stegt ved god varme til det knaser i sværen, men er blødt i midten. Det er køkkenkunsten- at det ikke bliver for tørt og ikke bliver for blødt. Kartoflerne er også kogt med laurbær- eller persillestilke og løvstikke.. i saltet vand. Måske er du typen der skræller kartofler inden du koger dem. Det kan mine børn godt lide.. og min far.. ellers er de skrabet- eller blot vasket i juli. Det er hele året rundt.. Og champagnen følger med. De knasende bobler renser ganen. de knasende bobler interagerer med fedtet. Det er en helhedsoplevelse.. der sætter sig af i mig. Det rokkede ved mit eget narrativ om champagne- som en dekadent drik- til dekadent mad..– Jeg tror at Champagnen er den samme- men maden er blevet dekadent- Champagne og gåselever… Champagne og Rietté .. eller Champagne og grillede grisefødder eller tænke på de mængder af Champagne der sættes til livs sammen med surkål og flæsk… Og nu- Champgane og stegt flæsk..

Realiteterne er- at det er en Champagne fra producenten Launois Père et Fils

Årene der blev plukket druer til denne vin er mange- derfor ingen specifik årgang. Færdig indeholder den 12 % alkohol. Dyrket konventionelt.  Landet er Frankrig, området Champagne og regionen Côte des Blancs. Druerne er 100 % Chardonnay

Flasken er lukket til med kork indeholder 750 ml. fantastisk boblende vin.