Tunon Villa Teresa Nonot

Vi havde besluttet os for at finde det tværgående smagsunivers et sted i det nordlige Italien. Vi var på jagt efter et hus med etikken i orden, med rimelige priser og en kompleks druesammensætning, som potentielt kunne stikke i mange retninger. Simple drinking… Det skulle vise sig, at vi ikke behøvede at rejse så langt.. Vi havde været til litteraturfestival i Berlin i selskab med Lise – min bedste veninde.. Det var september og det absolut dårligste tidspunkt på året at lede efter nye forbindelser. De høster senere i Italien.. vi tager chancen .. sagde altid kalkulerende Dagmar. Det er på den måde, at vi finder os selv i Venedig.

Natten og det meste af dagen var gået i tog - og nu sad vi altså trætte og sultne på det overrendte Osteria - Anice Stellato… Det var ventetiden værd.. vi bor lige ved siden af - så restauranten gav ligesom sig selv. Et orgie i blæksprutter, tun, små bløde krabber med pesto, knurhaner med persillesmør, courgette fleur og nogle sindssygt velsmagende tomater – kompotagtige.. Det er pasta og braiserede oksehaler. Well.. vi var sultne, og blev hjulpet af vores tjenerinde.. Deve solo essere semplice e buono - prøvede Dagmar - og det gjorde hun.. vores hjælper.. Hverdagsvin på Michelin-restaurant.. det er ligesom det, Italien kan..

Og det er her Rosé Nonot og den røde Villa Teresa kommer til vores kendskab første gang.. og sådan set derfra ændrer rejsens mål… vi skal tilbage mod nordøst og ikke længere syd.. svaret efter aftenens middag.. Dagmar går ud i receptionen for at finde en telefon.. jeg nyder eftersmagen af spicy aubergine og Merlot..

- Ellen