Ellen & Dagmar startede med en sms… ’skal vi lave det sammen? Den her vinbutik?’ Aftenen forinden havde vi spist sammen. Middagen foregik i Knuds indre, vores ankerpunkt var bådebyggeren Troels’ langbord midtskibs. Det er et bord, hvor en dug vil være en mild fornærmelse, og det repræsenterer mange følelser for os begge. Bygget af en mand, der har lært os værdifulde ting om livet, kærligheden, maden og … vinen. Om nydelse og barnlig glæde ved øjeblikket. 4,5 meter håndlavet eg … bygget som en betydningsfuld gave – nu et midtpunkt for sammentræf igen.

Vi har en lang historie med hinanden, og vores møder har altid været fulde af skøn mad og vinglæde. Vi har delt mange gyldne og boblende dråber sammen. ’- Lad os sætte det på noder.. og få et fællesskab at skrive om.’ Dagmar var ikke sen til at svare. Uden helt at kende hendes motiver – andet end ved at bruge mit instinkt – så vidste jeg, at hun gerne ville være med som afsender og historiefortæller..

Under middagen – friskdampede blåmuslinger fra fjorden og vildsvin fra Thy med rosmarin – fostrede vi sammen ideen om at sætte venskab lig med vinskab.. og byde på os selv i den virtuelle verden. Fortælle vores historier om vine.. på vores måde.

Vi mindedes mange gode samtaler om mad og vin – og to ting slog os. Den første, at det altid har været nydelse, stemning og samspil med mad, der har været vigtigt. Den anden, at vi ofte føler os utilstrækkelige, når vi møder den etablerede vinverden. Vi besluttede os for at skabe et univers, hvor historierne om vinen bliver det meningsbærende varemærke. Alt det, der sker, når man sidder sammen, spiser og drikker vin, tager sæsonen ind.

Vi drak flere vine den aften – og snakken blev flyvende. Vi drak Love fra Provence til det blå guld – og siden meldte Peter sig på bordet til vildsvinet.. Det var Dagmars valg.. hun har mødt ham.. og han minder hende om Knud… PSI 17.. til vildsvin med rosmarin.. Lykken indfandt sig… kinderne blev røde.. det hele var til stede..

– Ellen